Behandlinger

Behandlinger

Nedenstående fortæller lidt om antirefleksbehandlinger, farvet glas, farveskiftende glas, polariserende glas og UV-filter.

Antirefleksbehandlinger

At glassene antirefleksbehandles betyder, at du, som bruger, ikke generes af reflekser fra alle mulige lyskilder. Op til 99,7 % af alle reflekser kan elimineres / absorberes af behandlingen.​

Plastikglas der i dag antirefleksbehandles, er som oftest også hærdede.

Du kan få forskellige antirefleksbehandlinger på dine nye brilleglas, til lidt forskellige priser. Men igen vælger vi den ”normale” gode og vælger kun de mere specielle, hvis du har et ønske og et mere specielt behov – arbejdsmæssigt eller øjenbetinget.

​OBS! Selvom glas (plastik som mineral) behandles med hærdning og antirefleks, er det desværre ikke ensbetydende med, at de ikke bliver ridsede med tiden eller ved uheld.​

Farvet og graduerede glas

Alle glas kan gennemfarves med lige præcis den farve du ønsker, hvad enten du vil have en lille toning i glassene på 5% eller et solglas på 85%.​

Du kan også vælge at få farven til at aftage gradvist nedad, så du eksempelvis har en 85% farvning øverst i brilleglassene og måske 25% nederst. Selve farven er op til dig.​

Farveskiftende glas

Disse glas har den effekt, at solens stråler aktiverer de specielle UV-følsomme partikler som er i materialet. Producenterne er blevet rigtig dygtige til få glassene til skifte farve så godt og effektivt, at de næsten ikke er til at se, at det er farveskiftende glas man har i sine briller, når du har været indendørs et lille stykke tid. Før i tiden var glassene lidt gule / grå når de var i “stilstand”.​

Farveskiftende glas skal bruge et par minutter i ro for direkte UV- påvirkning, før de er på et minimum af farve (3-5%). Tilsvarende den modsatte vej for at blive maksimum i farven (80-85%)​

Polariserende glas

Enhver der kører bil eller generelt bare er meget ude i naturen, kender til det, at blive blændet af solens reflektering i vand, sne og andre blanke overflader.

Med polariserende glas nedsættes dette så betragteligt, at du vil kunne være i stand til at kigge direkte på det sted, hvor refleksen kommer fra. Der er himmel til forskel.

​Billedligt fortalt er den polariserende effekt baseret i 2 tynde filtre, som ligger 90 grader modsat hinanden og tæt forbundet. Hermed får man dannet små “firkantede” lommer, hvor de blændende stråler bliver absorberet, så de ikke fortsætter videre ind i dit øje. Dette ses eksempelvis, hvis du sidder i din bil med polariserende solbriller på, kigger i bagspejlet og ser din bagrude som et “skakbræt”.​

Vil stærkt anbefale polariserende glas til dine solbriller med styrke.

UV-filter

Alle mennesker bliver udsat for ultraviolet stråling (UV) fra solen og fra andre kunstige kilder i deres hverdag. Det er derfor altid en god ide at sikre sig at brilleglassene (almindelige som sol) har en form for UV beskyttelse.

Solen stråler kan opdeles i 3 forskellige typer:

  • ​synligt lys, som er afgørende for at vi ser og at vi kan se dagslys
  • infrarød stråling, som gør, at vi mærker varmen fra solen
  • UV-stråling, som vi kan hverken kan se eller mærke.

UV‐stråling kan ligeledes opdeles i 3 kategorier (A,B og C) efter bølgelængden. Jo kortere bølgelængde, desto større er energiniveauet og dermed risikoen for at skade øjnene.

  • UV-A-strålerne har den længste bølgelængde (315 – 400 nm) og trænger ikke så langt ind i hudens lag. De gør os solbrune, men fremskynder desværre også ældningen af huden.​
  • UV-B-strålerne trænger med sine kortere bølger (280-315 nm) længere ind i huden, hvor de kan gøre større skade. UV-B-stråler forbinder man ofte til at være en af “synderne” til hudkræft og grå stær. Ozonlaget er heldigvis med til afholde de fleste UV-B‐stråler fra at ramme jordens overflade.
  • UV-C-strålerne har den korteste bølgelængde (100-280 nm) og er derfor den farligste type af stråling. Heldigvis bliver de stoppet af ozonlaget, således at ingen af dem rammer jordens overflade.