Valg af brillestel          

For os er briller ikke bare ”et nødvendigt onde”. For os er det vigtigt, at finde det helt rigtige stel til hver enkelte kunde, så det passer til den enkeltes behov og personlighed.

Vi udvælger selv alle de stel vi har i butikken, ud fra vores kunders ønsker og ud fra hvad vi selv synes er fantastisk. Det er ikke inspirerende at sælge dig noget, vi ikke selv synes er interessant.

Men smag er forskellig, så derfor får vi gerne stel hjem i udvalg til dig. Det kunne være, du vil have en model i en anden farve eller har set en brille et andet sted, du meget gerne vil have – eller i hvert fald gerne vil prøve.

Vi har stel :

- fra mange kendte som ukendte kvalitetsmærkevarer  
- i alle prisklasser fra 200,- til 6000,-  
- i alle materialer: acetat (presset bomuld), nylon, rustfrit stål, aluminium, carbon, titanium, træ, 3D-print,  
  P22 og TR90 (begge specielle plastmateriale)  
- i alle farver og størrelser  
- til alle aldre 6 måneder til 120 år  

 

DU er vores vigtigste ”reklamesøjle” udadtil, så du skal / må forvente, at høre vores uforbeholdne mening, når du skal vælge briller. Ikke at vi vil vælge for dig, men vi fortæller dig hvorfor en given prøvet brille ikke er god til dig og omvendt. Vi ønsker ikke, at du går rundt med en brille, som ikke klæder dig og vi ikke kan stå inde for.

 

Du er altid velkommen til at låne stel med hjem i nogle dage, så du får ro, tid og hjælp til at vælge det stel, DU har det bedst med.